top of page

Justering & smøring 

 

 

Justering & Smøring

Som grundregel gælder, at alle bevægelige dele justeres og smøres med syrefri olie én gang om året. Derudover kan der være lidt forskel mellem typerne på, hvordan man løbende vedligeholder de enkelte vinduer og døre:

 

 

Topstyret vindue

Hængselbeslagets nitteforbindelser og rullepaskvil i bundrammen smøres med syrefri olie én gang årligt. Glideskinner må ikke smøres, kun rengøres for snavs.

 

 

Sidehængt vindue (bl.a. dannebrogs- og bondehusvindue) udadgående

Aluminiumshængsler skal ikke smøres. Friktionsbremsens glideskinne holdes fri for olie og snavs. De bevægelige nitteforbindelser, rullepaskvil og håndtaget smøres én gang årligt. Friktionsbremse og låserulle justeres én gang årligt.


 

Sidebundhængte vinduer (dreje-kip vinduer) og døre (indadgående)

Rammens stilling i karmen justeres én gang årligt.

Rammens stilling i karmen kan justeres i alle retninger.

 

For oven i saksebeslaget øverst på rammen er der hul til en unbrakonøgle, hvori rammen justeres sideværts foroven. På siden af det nederste hængsel kan rammen justeres sideværts, og i bundhængslet kan rammen justeres op og ned, ligeledes med en unbrakonøgle.

Rammens pres mod tætningslisterne kan reguleres ved at dreje på låserullerne med en unbrakonøgle.


 

Facadedør + sidehængt terrassedør (udadgående)

Lås og paskvil i rammens forkant smøres.

Hængsler er justerbare. Se justeringsvejledning

 

Lås og paskvil i rammens forkant samt evt. kantrigler smøres med syrefri olie ca. én gang årligt.

Hængsler justeres én gang årligt. Bag aftagelig kappe i enden af hængslet sidder en unbrakoskrue til sideværts justering af dørpladen.

 

Dørpladen justeres mod højre eller venstre i karmen ved hjælp af unbrakonøgle:

Plastproppen i enden af hængslet fjernes. Hængslet justeres med unbrakonøglen.

 

 

WD Skydedøre

Bundskinnen rengøres med en klud, børste eller støvsuger jævnligt. Tjek drænhullerne for snavs. Hjulene justeres med en umbranøgle forneden.

 

 

Foldedøre

se justeringsvejledning

Vejledning plast

Justering af facadedørshængsel 

Justering dreje-kip

bottom of page